Klubmodul henter siden
Kammeratskabsweekend
Tilmeldingsfrist er overskredet

Kære forældre og svømmere,

Lørdag den 31. august til søndag den 1. september afholdes sæsonens kammeratskabsweekend, hvor vi rystes sammen og lærer hinanden at kende i hyggeligt samvær på tværs af alle i hold i GTI.

Svømmerne afleveres på Damagerskolen, Blågårdsvej 100, 2670 Greve, lørdag kl. 11.30 og hentes retur søndag kl.10.00.

Det er vigtigt, I tilmelder eller framelder jeres barn på klubmodul på nedenstående link, så vi kender deltagerantallet. Der er en egenbetaling på 200 kr. pr. svømmer for at deltage i denne weekend. Dette beløb betales på klubmodul ved tilmeldingen.

Vi har brug for frivillige til diverse opgaver i løbet af weekenden. Se nedenstående - kryds gerne af hvor I har mulighed for at give en hjælpende hånd på én eller flere opgaver.

  • Et hold der kan deltage fra start til slut (4-5 forældre)

(Praktisk hjælp ved ankomst/afgang, anretning af frugt og kage, oprydning, gå til hånde samt overnatning.) 

  • Et hold der kan hjælpe med ved en aktivitet om eftermiddagen (4-5 forældre)

(Ex. rundbold, stikbold, kongespil, ultimate osv.)

  • Et hold der kan deltage i forbindelse med aftensmaden (5 forældre)

(Mad er indkøbt, men skal tilberedes – snitte, skære, anrette, opvask/oprydning på skolen)

  • Et hold der kan deltage i forbindelse med morgenmaden (5 forældre)

(Morgenmad er indkøbt, men skal lunes, anrettes, opvask/oprydning)

  • Bage en kage til 15-20 personer (8-9 forældre)

  • Medbringe frugt til 15-20 personer (6-7 forældre)

Aftensmadsholdet møder lørdag kl. 17.00 til ca. kl. 21.00.

Morgenmadsholdet møder søndag kl. 07.30.

Det koster 200 kr. pr. svømmer 

Huskeliste:

  • Stor madpakke til lørdag middag inkl. drikkelse + drikkedunk

  • Service til aftensmad (tallerken, bestik og krus)

  • Tøj du kan bevæge dig i samt skiftetøj

  • Udendørstøj efter vejret

  • Madras, sengelinned, pude, sovepose eller dyne

  • Nattøj

  • Sovedyr

  • Toiletsager og evt. medicin

  • Lommelygte

 

De bedste hilsner 

Planlægningsgruppen

Tilmeldte
93 /150
Tilmeldingsfrist
28.08.2024
Tidspunkt
31.08.2024 kl. 11.30 - 01.09.2024 kl. 10.00
Sted
Damagerskolen
Pris
200,00 kr.
Hold i dag

Instagram